Instruktør i ITF Taekwon-Do Odder

Om mig

Jeg startede til Taekwon-Do som 9-årig og har nu trænet i mere end 30 år. Gennem årene har sporten udviklet sig til en livslang passion, som har givet mig utallige oplevelser både nationalt og internationalt.

Jeg har stor erfaring med undervisning af både børn og voksne, og det betyder meget for mig at kunne videregive min viden og erfaring til andre. For mig handler Taekwon-Do ikke kun om teknik og fysisk træning, men også om personlig udvikling, respekt og fællesskab. Jeg brænder for at skabe et miljø, hvor alle kan udvikle sig både mentalt og fysisk – uanset niveau og ambitioner.

Derudover har jeg konkurreret på internationalt niveau og deltaget ved flere EM- og VM-turneringer. I dag fungerer jeg som sportschef i ITF Danmark, hvor jeg har ansvaret for landsholdet samt udviklingen af nye talenter.

Navn: Michael Johansen
Dan-grad: 4. dan sortbælte (Sabumnim)
Certificering: International Instruktør og Dommer “A”